Rosévin, rosevin, rose vin, rosé, rosé vin – JA! Kært barn har mange navne.
Jeg har valgt at beskrive lidt af det jeg ved om rosévine på nuværende tidspunkt. Jeg køber rosévine for det meste kun om sommeren, da jeg synes at det er lækkert at nyde rosévinen kold, en varm sommeraften. For det meste køber jeg, som alle andre vine, altid mine vine på tilbud for at for gode vine billigt. Man kan være heldig at finde billige rosévine som faktisk smager godt, men ofte hænger pris og kvalitet sammen. Jeg har været heldig flere gange hos Menuvin.dk, hvor jeg ofte finder gode vine, både rødvine, hvidvine og rosevine. Sidste gang jeg bestilte rosévinene hos dem, fik jeg en gratis miniflaske rødvin med i købet. Jeg ved godt at de gør det for at fastholde mig som kunde, men synes alligevel at det er god service sådan at få en gratis vin med i købet. Så en lille opfordring hvis du leder efter vintilbud, billige vine, gode vine, ja alt med vin, så køb god vin hos Menuvin.dk.

Rosévin er en vintype der indeholder nogle af de farver fra rødvinenes drueskind, men ikke nok til at kvalificere det som en rødvin. Rosévine er faktisk den ældste kendte type vin, da det er den mest enkle måde at lave god vin på.
Den lyserøde farve kan variere fra en bleg “løg”-hudorange farve, til en levende farve tæt på lilla, hvilket afhængigt af de druesorter, der anvendes til vinfremstillingen, samt de teknikker vinbonden bruger.
Der er tre store måder at producere rosévin på: Kontakt med vindrueskind, Saignée og Blanding.
Rosévine kan laves uden brus, halvmousserende eller mousserende og med en bred vifte af sødmeniveauer fra knastør Provençal rosévin, til sød hvid Zinfandels og Blushes. Rosé er lavet af en bred vifte af druer og kan findes over hele verden.

Når rosévin produceres er det normalt at fremstille efter Skin Contact-metoden. Sortflået druer knuses og skindene får lov til at blive i kontakt med saften i en kort periode – typisk én til tre dage. Derefter presses druerne og skindene smides ud, og er dermed ikke i kontakt med saften under hele gæringen (som når man laver god rødvin). Jo længere skindene efterlades i kontakt med saft, desto mere intens og kraftig er farven i den endelige rosévin.

Når vinproducenten, eller vinbonden, ønsker at tilføre mere tannin og farve til en rødvin, må noget af den lyserøde saft fra massen fjernes på et tidligt tidspunkt i den såkaldte Saignée (fra fransk blødning)metode. Rødvinen der er tilbage i beholderne intensiveres som følge af blødningen, da mængden af saft i mosten er reduceret, og saften i macerationen bliver mere koncentreret. Den lyserøde saft, der er fjernet kan fermenteres separat til at fremstille rosévinen af.
Rosévinen fremstilles i næsten alle vinproducerende lande, ofte på druerne Grenache, Pinot Noir, Cabernet Franc eller Gamay.
Ofte er billige rosevine ret let drikkelige og ganske frugtrige, som oftest kendes på en flot rødlig farve. De billige rosévine nydes ofte i varmt sommervejr, og er gode til en let snack eller blot som en let kold drink. En dyr rosévin er passende til god mad og kan kendes på den lidt lysere farve. Dette er blot vejledende – farverne på en god rosevin kan også være rødlig.

Det var i midten af 80’erne hvor der kom en ny trend – Rosé d’Anjou samt Lambrusco fra Italien – den sidste er en rosévin med bobler i. I 90’erne fik de oversøiske rosé vine entré på hylderne herhjemme, hvor de såkaldte ”Blush wines” fra Californien var stærkt repræsenteret, men også vinnavne som Sutter Home og Paul Masson lyder garanteret kendt. Fælles for denne type, er i høj grad, at der er en restsødme i vinene. Frugtige dejlige vine, der var at finde på strandturen, eller på terrassen, er ofte rose vinene på grund af sine frugtige smagsvarianter. Det kan godt være at rosévintyperne stadigvæk sælges meget, så har optagetheden omkring rosé vin været dalende, men forhåbentligt på vej op igen.

Hvad er rosé og hvad er rosévin? Som jeg fortalte tidligere, så er rosé fremstillet efter flere forskellige metoder. Den mest normale måde at lave rosévinen på, er ved at bruge de blå vindruer, hvor mosten kun skal ligge i ganske kort tid sammen med skallerne, og dermed trækkes farven ud.
Man kan også lave rosévin ved at blande rødvin sammen med hvidvin, hvilket faktisk er den mest normale metode, når man producerer rosé champagne. I vine uden brus er det egentlig omvendt, hvor metoden her bruges til de billige rosévine som ofte kan købes billigt i supermarkeder.
Både druetyper og druesorter, oprindelsen og metoden hvorpå vinen er lavet, er årsager til at rosévinene kan købes i mange forskellige flotte farver. De bølger fra dyb rød til bleg pink / orange, til de lyseste der er løgskalsfarvede eller laksefarvede. Normalt er det de førnævnte farvernuancer der giver den bedste smagsoplevelse ved rosévine. Dog kan de mørke billige rosevine og være gode, men hvis man skal have en god rosévin, så er det de sidstnævnte farver man skal se efter.

Hvornår og hvordan skal jeg nyde min gode rosévin?
Rosévine smager oftest bedst når de ligger omkring de 9-12 grader celsius. Vinen stiger meget hurtigt i temperatur i glasset, derfor serveres den helst direkte fra køleskabet eller vinkøleskabet, og lad den stå og finde den rette temperatur i glasset.
Rosévinene, når det er gode rosévine, hvilket betyder at de koster fra ca. kr. 50,- og opefter, kan drikkes til forskellige retter mad. Man kan ikke rigtigt generalisere rosevine, da der er stor forskel på stilen de er lavet på. Dog kan man sige at det sydfranske køkken med rå hvidløg, salte retter og lækre krydderurter fungerer fantastisk fint, ikke mindst hvis man drikker rose vin lavet på Grenache druen.
Til fiskeretter kan rose vine på druerne Cabernet Franc, Grenache og Pinot Noir være helt fantastiske at drikke til.

Nu når vi snakker om mad og rosévin, vil jeg fortælle at der i disse år er en stigende interesse for rose vinene hvilket man tydeligt kan se på udvalget i butikkerne. Flere har set muligheden i at bruge rosévinene til den mere formelle del af måltidet. Selvom rosévin fremstilles i rigtig mange vinproducerende lande, står det ikke til diskussion at det er de franske rosévine, der har den gule førertrøje på, når der skal bruges rosévin til mad. Her er der ikke en efterfølgende sødme, men en delikat og koncentreret smag, hvilket rigtig mange mennesker godt kan lide.
Provence i Frankrig er gode til rosévine. De mørke rosé vine fra Spanien (Navarra) eller Italien (Abruzzo) er generelt sagt en smule mere bastante i sine smage, mens de kraftigste, med en antydning af garvesyre, forefindes i Rhône-dalen i Frankrig og i de oversøiske lande som Australien, Chile og Argentina.